skuespil

丹麥語

詞源

skue (“看；景象”) +‎ spil (“戲劇”)

名詞

skuespil n (定单数 skuespillet，不定复数 skuespil)

1. 戲劇；劇目

變格

skuespil 的变格

中性	单数		复数
	不定	定	不定	定
主格 与格 宾格	skuespil	skuespilet	skuespil	skuespilene
属格	skuespils	skuespilets	skuespils	skuespilenes