nyer
丹麦语 编辑
名词 编辑
nyer n
- ny的不定复数。
匈牙利语 编辑
词源 编辑
源自原始乌戈尔语 *ńärɜ (“撕,拉,拖”)。[1][2]
发音 编辑
动词 编辑
nyer
变位 编辑
nyer 的变位
第一人称 sg | 第二人称 sg 非正式 |
第三人称 sg、 二复 sg 正式 |
第一人称 pl | 第二人称 pl 非正式 |
第三人称 pl、 二复 pl 正式 | |||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
直陈式 | 现在时 | 不定 | nyerek | nyersz | nyer | nyerünk | nyertek | nyernek |
定 | nyerem | nyered | nyeri | nyerjük | nyeritek | nyerik | ||
二复受词 | nyerlek | ― | ||||||
过去时 | 不定 | nyertem | nyertél | nyert | nyertünk | nyertetek | nyertek | |
定 | nyertem | nyerted | nyerte | nyertük | nyertétek | nyerték | ||
二复受词 | nyertelek | ― | ||||||
条件式 | 现在时 | 不定 | nyernék | nyernél | nyerne | nyernénk | nyernétek | nyernének |
定 | nyerném | nyernéd | nyerné | nyernénk | nyernétek | nyernék | ||
二复受词 | nyernélek | ― | ||||||
虚拟式 | 现在时 | 不定 | nyerjek | nyerj 或 nyerjél |
nyerjen | nyerjünk | nyerjetek | nyerjenek |
定 | nyerjem | nyerd 或 nyerjed |
nyerje | nyerjük | nyerjétek | nyerjék | ||
二复受词 | nyerjelek | ― | ||||||
不定式 | nyerni | nyernem | nyerned | nyernie | nyernünk | nyernetek | nyerniük | |
其他非限定 动词形 |
动名词 | 现在分词 | 过去分词 | 将来过去 | 副词过去形 | 潜在形 | ||
nyerés | nyerő | nyert | nyerendő | nyerve | nyerhet |
派生词 编辑
- 带前缀
短语
参考资料 编辑
- ↑ Entry #1818 in Uralonet, online Uralic etymological database of the Research Institute for Linguistics, Hungary. Internet Archive
- ↑ nyer in Zaicz, Gábor (ed.). Etimológiai szótár: Magyar szavak és toldalékok eredete(《词源词典:匈牙利语单词和词缀的起源》),布达佩斯:水墨出版社(Tinta Könyvkiadó),2006, ISBN 9637094016. (参见其第二版。)
拓展阅读 编辑
- nyer in Bárczi, Géza and László Országh: A magyar nyelv értelmező szótára (匈牙利语解释词典). Budapest: Akadémiai Kiadó, 1959–1962.
威拉祖利语 编辑
其他写法 编辑
词源 编辑
名词 编辑
nyer