stængel

参见：stängel 和 Stängel

丹麦语

词源

源自德语 Stengel (“茎，秆”)。

发音

• 国际音标^(帮助): /stɛnɡəl/, [ˈsd̥ɛŋˀl̩]

名词

stængel c (定单数 stænglen 或 stængelen，不定复数 stængler)

1. 茎，秆

屈折

stængel 的变格

通性	单数		复数
	不定	定	不定	定
主格 与格 宾格	stængel	stænglen stængelen	stængler	stænglerne
属格	stængels	stænglens stængelens	stænglers	stænglernes

近义词

• stilk