stængel

參見：stängel 和 Stängel

丹麥語

詞源

源自德語 Stengel (「莖，稈」)。

發音

• 國際音標^(幫助): /stɛnɡəl/, [ˈsd̥ɛŋˀl̩]

名詞

stængel c (定單數 stænglen 或 stængelen，不定複數 stængler)

1. 莖，稈

屈折

stængel 的變格

通性	單數		複數
	不定	定	不定	定
主格 與格 賓格	stængel	stænglen stængelen	stængler	stænglerne
屬格	stængels	stænglens stængelens	stænglers	stænglernes

近義詞

• stilk