stængel

參見：stängel 和 Stängel

丹麥語

詞源

源自德語 Stengel (“莖，稈”)。

發音

• 國際音標^(幫助): /stɛnɡəl/, [ˈsd̥ɛŋˀl̩]

名詞

stængel c (定单数 stænglen 或 stængelen，不定复数 stængler)

1. 莖，稈

屈折

stængel 的变格

通性	单数		复数
	不定	定	不定	定
主格 与格 宾格	stængel	stænglen stængelen	stængler	stænglerne
属格	stængels	stænglens stængelens	stænglers	stænglernes

近義詞

• stilk